Finske Secto har haft stor succes med deres imponerende trædesign de seneste år, og især deres pendler er blevet ekstremt populære.

Pendlen Secto Octo 4240 er måske den mest kendte og var da også den lampe, der puttede Secto på verdenskortet.

Modellen Atto 5000 er også et populært valg, men Secto tilbyder mange pendler med forskellige udtryk og de velkendte træsorter, som går igen i hver serie.

Er du til klassisk Secto design, så undersøg modeller som Octo 4240, Atto 5000, Puncto 4203 eller Victo 4250.

Er du til noget mere spændende og udfordrende, tilbyder Secto modellerne Aspiro 8000 og Kontro 6000, som er markante og iøjnefaldende designs.

Se hele udvalget af Secto lamper

Secto pendler til spisebordet

Secto er verdenskendt for deres unikke designs og fejlfrie håndværk. Når du køber en pendel fra Secto får du design og håndværk lavet af nordisk træ.

Lamper som Octo 4240 og Atto 5000 er blevet ekstremt populære over spisebordet, i mange skandinaviske hjem.

Mange af Secto’s pendler kan bruges over spisebordet, pga. det flotte lys og enkle design.

Du kan vælge at kombinere flere pendler, hvis du har meget plads eller vælge en pendel der står stærkt alene. Uanset hvad får du flot design og lækre detaljer i træ.

Secto pendlernes unikke design

Mange af Secto’s pendler har et let og elegant design og vores mest populære pendler udover Octo-pendelen, er Atto 5000 og Secto 4200.

Atto har et bredt design og afgiver masser af lys. 4200 er en mindre og mere retningsbestemt pendel, som du eventuelt kan bruge over køkkenbordet, i kombination med en større Secto pendel over spisebordet.

Søger du efter noget mere unikt og udfordrende kan du kigge på Aspiro 8000. Dette design er en spiral af træ, som fører lyset med sig nedad.

Lampen fås også med en knaldrød ledning, hvis du mangler lidt pangfarver i dit hjem. Pendlen er brugt meget i cafeer og restauranter.

Pendlen Kontro 6000 har også et imponerende og markant design. Denne pendel er god over et rundbord og står meget flot alene. Også i denne model formår Secto at skabe et yderst sofistikeret design og et meget behageligt lys.

Kvalitetssikring fra Secto

Alle Secto pendler udarbejdes i hånden af professionelle møbelsnedkere. De bruger kun nordisk træ, som gror i Finland, for at spare ressourcer og sikre en høj kvalitet af alt det træ de modtager.

Det vil sige at stort set samtlige lamper kan fås i en udgave af birketræ eller valnøddetræ, af højeste kvalitet. Secto er nemlig meget fokuserede på bæredygtighed og alt produktion foregår i Finland.

Secto har også været udsat for kopiering af deres design, hvorfor alle Secto lamper har et unikt ægtheds-klistermærke på indersiden, så du altid kan sikre dig at lampen er ægte.

Uanset hvilken Secto pendel du vælger, får du en smuk og holdbar designerlampe, som med garanti vil pynte i dit hjem og komplementere andre elementer af træ.

Secto Pendler